onsdag den 25. februar 2015

Offentlig gabestok, sensations journalstik.

Hvad gør man når sensations pressen hænger en ud i den offentlige gabestok, velvidende at de ikke har skyggen af beviser, uagtet forsøg på dialog om at tale dem til fornuft og fremlægge dem dokumentation på at deres påstande er usande, hvad gør man så hvis man er bygget med vinder mentalitet og ens motto blandet er :
Winners are losers that just didn't give up.

Jeg har hedder Kristian Kongstad Holm og jeg har netop været alt det ovenstående igennem, fordi to af landets kuratorer Boris Frederiksen ( kammeradvokaten ) og Pernille Bigaard ( Plesner ), begge lige dømt af landsretten til at tilbagebetale 5 mio. Som de blev dømt for at have stjålet fra konkursboet efter Sandgården. De selv samme valgte efter at jeg havde tæsket dem i adskillige retssager og forliget resten, at tilsvine mig gennem deres kontakter i pressen. Er det fair at kan man ikke vinde i retten, kan man jo bare bruge pressen, fordi man er en kendt advokat ? 

Danske kuratorer er uden tvivl nogen af Danmarks støreste ligrøvere, men hvem holder egentlig kontrol med dem? 
I sagen omkring Sandgården hvor Kammeradvokaten og Plesner var kuratorer, lykkes det dem at tømme boet for hele 35 mio. Intet var der tilbage til lønmodtagere eller simple kreditorer. Men kuratorerne blev betalt, endda rigtigt godt betalt 35 mio for lidt over et års arbejde eller ca. 3500kr pr. Time. 

En ting er sikkert, at 99% af de personer som ryger igennem deres vridemaskine ikke har saltet til et æg bagefter. De har helt sikkert ikke kræfterne til at kæmpe imod, da det typisk koster mange penge og tid og efter en konkurs starter alle fra bunden igen - som er svært nok i sig selv, derfor hører man ikke om klage sager så ofte. 

Jeg modtog de første beskyldninger og påstande gennem pressen i 2009, hvorefter jeg straks opfordrede kuratorerne og pressen til at politi anmelde mig hvis de mente der var forgået ulovligheder, nu skriver vi 2015, og først 6 år efter kommer min sag for retten, er det fair? Såfremt det de påstår er sandt ( allerede i 2009 ) hvordan kan det så tage politiet mere end 5 år.
 Jeg har set frem til denne dag i snart 6 år. Jeg mener selv hele vejen igennem at have spillet med åbne kort, jeg har sendt over 120 e-mails og mindst lige så mange telefon samtaler til sagens anklagemyndighederne som først valgt at give min advokat alle sagens materialer 14 dage før sagens start, uagtet de selv har brugt snart 6 år på sagen. 
 
Pressen
Jeg ønsker ikke at udtale mig yderligere til medierne, da pistol journalistik, den offentlige gabestok samt salgstal er det som sætter jeres dagsorden. 
Jeg ønsker at give domstolene ro til deres arbejde, det er jo trods alt stadig dem som er den dømmende magt og jeg har min fulde tillid til det danske retssystem og min forsvarer Advokat Berit Ernst. 

Tak for din/jeres interesse.