torsdag den 11. februar 2016

95% af kampen om min uskyld er i dag vundet

Kære familie, venner, forretningsforbindelser og bekendte. 95% af kampen om min uskyld er i dag vundet. Ligesom en fodbolds kamp består af 2 halvlege - fungere det på sammen måde med retssager. Vi har anket dommen som betyder at dommen ingen virkning har, før landsretten har afsagt en endelig dom. Første halvleg er slut, vi er foran 9-1 og jeg ser frem til anden halvleg i Landsretten – og mon ikke oddsene er med os i anden halvleg, omkring de sidste anklager, så jeg kan få den retfærdighed jeg ønsker, og papir på min uskyld. 

Uagtet 7 års tumult med pressens og politiets alt for tidlige udtalelser om sagens udfald, som jeg med sikkerhed ingen dementi får for, føles det rart at 95% af anklagerens påstand i kroner nu er frafaldet, resultatet ved retten i Lyngby er jeg glad for.
Jeg står dog samtidig med en følelse af afmagt; over de sidste 7 års kamp som er gået hårdt ud over familie, venner og forretnings netværket. Tanken om endnu 1-3 års kamp for at få de falske anklager væk, i stedet for at bruge tiden på dem man elsker samt udvikling af mine forretninger er hårdt og opslidende.

Det hårdeste er faktisk - uanset udfaldet nu eller efter landsretten, at det ingen konsekvenser får for de mennesker som fejlagtigt er kommet med udokumenterede påstande samt anklager som de godt vidste var forkerte. Hvorfor har det ingen konsekvens at tage 95% fejl? Hvorfor har det ingen konsekvens at de har ødelagt 7 år at mit liv indtil videre? Retssystemet udviser ikke empati.
Loven siger jo tydeligt at man er uskyldig til man er dømt, men sådan er det ikke når først pressen har skrevet om det, det er justitsmord efter min mening, som burde have konsekvenser for de mennesker som "lækker" sagen til pressen, vel vidende om konsekvenserne for det pågældende individ. Jeg har besluttet at undersøge mulighederne for at anlægge civile retssager mod medier som fejlagtigt har bragt urigtige og udokumenterede anklager og påstande samt dem som lækkede informationerne, det er ikke noget der heler de sår de allerede har lavet og kørt godt og grundigt rundt i, men måske det kan virke som et lille plaster at forsøge at sørge for at de ikke uden mén kan slippe af sted med det.

Historien kort, Jeg er blevet beskyldt for, i 2009, at have bedraget et konkursbo for næsten 100 millioner danske kroner. Jeg har gentagne gange afvist og fremlagt dokumentation imod disse udokumenterede og utilstedelige påstande. Over 200 breve og e-mails har jeg sendt til politiet fra 2009 til dato, uden en eneste stillingtagen eller svar fra deres side. Den 6. November 2015 erkendte anklageren, i et notits til retten i Lyngby, at jeg havde ret og 15. januar 2016 blev det officielt ført til retsbogen at anklagen i første omgang nedsættes med 90% - et godt skridt i den rigtige retning. De skriver at de ikke kan bevise et tab, men at der har været risiko for et tab. Med andre ord, har du lavet forretning i ejendomsbranchen fra 2008 – 2011, under krisen, kan du risikere at blive straffet for det, for der har været risiko for tab – det er i min optik absurd. De ønsker at ændre deres anklageskrift til alene at være risiko for at konkursboet skulle have lidt et tab. Og risiko er det gyldne ord, måske det blot er mig, men anklagen skal vel utvivlsomt bevise og dokumentere at en person er skyldig, ellers skal de frifindes.

Hvad der er mig uforståeligt, og hvor jeg lider afmagt er at der ikke er konsekvenser for det justitsmord der er blevet begået mod mig. Langt før sagen overhovedet startede udtalte Plesner, Kammeradvokaten og politiet sig til pressen om mig, de havde voldsomt travlt med at fortælle deres anklager og eventuelle strafudmåling. Indtil nu, 7 år efter er de stadig ikke fremkommet med de beviser vi har bedt om. Uagtet dette har vi stadig ikke set eller hørt et eneste utvivlsomt bevis eller vidne, som taler anklagerens sag, ikke engang Boris Frederiksen og Pernille Bigaard som lavede politi anmeldelsen det hele er baseret på. For slet ikke at nævne pressen og deres pistoljournalistisk som har skudt med skarpt i 7 år, pyntet forsider og tv-skærme uden at have et eneste bevis for deres udmeldinger. Jeg har brugt uanede mængder tid og kræfter på, også til dem, at fremlægge dokumentation imod deres utilstedelige påstande og lige lidt har det hjulpet, kampen mod journalisterne kan ikke vindes, de skal have seer-tal og læsere og vil gøre hvad som helst for at få det og når først det er printet, så kan man tage dem i retten og vinde over dem så stort og flot det skal være men hvor kan man vifte med den dom og få ligeså mange læsere og seere? Sandheden er ikke så farverig, men den vinder man ikke seer-tal og læsere på at skrive om. I det store hele er jeg målløs, de konsekvenser alt dette har og har haft for ikke bare os anklagede, men for vores familier, venner og arbejdsnetværk – i over 7 år og sikkert mange år frem er og vil vi alle være dybt påvirkede. I skulle skamme jer, var dette blevet angrebet omvendt og som det burde, hvor man er uskyldig indtil andet er bevist, havde verden for os, set helt anderledes ud.

Til alle jer der stadig er ved min side, jeg er jer for evigt taknemlige. Til alle jer der røg i svinget da det begyndte at gå op/ned af bakke – jeg ønsker jer held og lykke og håber ikke at I en dag bliver udsat for det samme.

Jeg har nedenstående vedhæftet et min rene straffe attest som bevis for jeg forsat er uskyldig indtil landsretten har afsagt deres dom, som forventes at ske primo 2017.