tirsdag den 19. januar 2016

90% af kampen om min uskyld er vundet

Kære familie, venner, forretningsforbindelser og bekendte. 90% af kampen om min uskyld er vundet.
Over 7 års kamp er ved at være ved vejs ende ved retten i Lyngby, eftersom anklageren har måtte indse, at jeg er uskyldig. Uagtet denne tumult, pressen og politiets tidligere udtalelser, som jeg med sikkerhed ingen undskyldning får for, føles det rart at 90% af anklagerens påstand i kroner nu er frafaldet. Såfremt jeg ikke bliver 100% frifundet for deres grundløse anklager, vil jeg selvfølgelig anke sagen til Landsretten.

Jeg er blevet beskyldt i 2009 for at have bedraget et konkursbo for ca. 100 mio. danske kroner. Jeg har gentagne gange afvist og fremlagt dokumentation imod disse udokumenterede og utilstedelige påstande. Over 200 breve og e-mails har jeg sendt til politiet fra 2009 til dato, uden en eneste stillingtagen eller svar fra deres side. Den 6. November 2015 erkendte anklageren, i et notits til retten i Lyngby, at jeg havde ret og 15. januar 2016 blev det officielt ført til retsbogen at anklagen i første omgang nedsættes med 90% - et godt skridt i den rigtige retning.

De skriver at de ikke kan bevise et tab, men at der har været risiko for et tab. Med andre ord, har du lavet forretning i ejendomsbranchen fra 2008 – 2011 under krisen kan du risikere at blive straffet for det, for der har været risiko for tab – det er i min optik absurd.

De ønsker at ændre deres anklageskrift til alene at være risiko for at konkursboet skulle have lidt et tab. Og risiko er det gyldne ord, måske det blot er mig, men anklagen skal vel utvivlsomt bevise og dokumentere at en person er skyldig, ellers skal de frifindes.
Hvad der er mig uforståeligt, og hvor jeg lider afmagt er at der ikke er konsekvenser for det justitsmord der er blevet begået mod mig. Langt før sagen overhovedet startede udtalte Plesner, Kammeradvokaten og politiet sig til pressen om mig, de havde voldsomt travlt med at fortælle deres anklager og eventuelle strafudmåling. Indtil nu, 7 år efter er de stadig ikke fremkommet med de beviser vi har bedt om. Vi har fået en del og de fleste i denne måned med mangler stadig mange, eksistensen af dem kan efterhånden tvivles på. Uagtet dette har vi stadig ikke set eller hørt et eneste utvivlsomt bevis eller vidne, som taler anklagerens sag, ikke engang Boris Frederiksen og Pernille Bigaard som lavede politi anmeldelsen det hele er baseret på. For slet ikke at nævne pressen og deres pistoljournalistisk som har skudt med skarpt i 7 år, pyntet forsider og tv-skærme uden at have et eneste bevis for deres udmeldinger. Jeg har brugt uanede mængder tid og kræfter på, også til dem, at fremlægge dokumentation imod deres utilstedelige påstande og lige lidt har det hjulpet, kampen mod journalisterne kan ikke vindes, de skal have seer-tal og læsere og vil gøre hvad som helst for at få det og når først det er printet, så kan man tage dem i retten og vinde over dem så stort og flot det skal være men hvor kan man vifte med den dom og få ligeså mange læsere og seere? Sandheden er ikke så farverig, men den vinder man ikke seer-tal og læsere på at skrive om.

I det store hele er jeg målløs, de konsekvenser alt dette har og har haft for ikke bare os anklagede, men for vores familier, venner og arbejdsnetværk – i over 7 år og sikkert mange år frem er og vil vi alle være dybt påvirkede. I skulle skamme jer, var dette blevet angrebet omvendt og som det burde, hvor man er uskyldig indtil andet er bevist, havde verden for os, set helt anderledes ud.

Til alle jer der stadig er ved min side, jeg er jer for evigt taknemlige. Til alle jer der røg i svinget da det begyndte at gå op/ned af bakke – jeg ønsker jer held og lykke og håber ikke at I en dag bliver udsat for det samme.

Links til artiklen