torsdag den 7. november 2013

Pressenævnet udtaler kritik efter min klage over Ekstra Bladet


UPDATE EFTER DENNE KLAGE VANDT VI DELVIST I PRESSENÆVNET, LÆS PRESSENÆVNETS KRITIK AF EKSTRA BLADET HER

Klage over Ekstra Bladets artikel af 31 oktober 2013.

Forhistorien
Jeg stiller mig uforstående overfor Ekstra Bladets artikel bragt på side 4-5 den 31. okt. 2013.

Ekstra Bladet er adskillige gange blevet bedt om at fremsende beviser for disse vanvittige påstande som de bringer i avisen, dog uden reaktion fra Ekstra Bladets side.
Jeg har derfor ikke haft mulighed for genmæle, ligeledes mener jeg at god presseetik er tilsidesat, ved ikke at rette henvendelse til mig angående Ekstra Bladets udokumenterede påstande.

Såfremt Ekstra Bladets påstande generelt skulle være sande, så havde jeg nok ikke haft en ren straffeattest hele mit liv. Dansk lov gælder vel stadig således, at man er uskyldig til man er dømt ved en ret?

Jeg oplyste Ekstra Bladet at jeg desværre ikke kunne deltage i et interview andet end på skrift. Jeg ønsker på ingen måde at omgås eller mødes med personer, som har et så lemfældigt forhold til loven og politiet som Ekstra Bladet.
Min lyst til at deltage i et interview er selvsagt stærkt påvirket af de gentagne forsøg på ulovlig indtrængning, hærværk, bagvaskelse, injuriere og Ekstra Bladets umiddelbart stærkt ensidige vinkling af historien. Jeg har intet at skjule og derfor har jeg også svaret på alle henvendelser som jeg har modtaget, så misforståelser netop undgås.


Faktuelle fejl bragt af Ekstra Bladet

  1. Jeg kender Brian Sandberg fra da jeg havde Bildillen/BilXperten hvor han var god kunde, vi har altid talt godt sammen, og jeg er sikker på at det beror på en misforståelse såfremt Brian Sandberg skulle havde udtalt sådan til Ekstra Bladet. Alle med lidt almindelig sund fornuft kan vel sige sig selv at Brian ikke driver en forretning, hvor man kan komme til at skylde ham penge, så vi må lægge til grund der er tale om en påstand, som jeg er sikker på kan løses ved at vi tager en dialog. Brian har altid overfor de forretninger vi har lavet sammen, haft en sund tilgang til tingene. Men at Ekstra Bladet bringer påstandene om at jeg skylder ham penge er absurd.
  2. Ekstra Bladets påstande om at det kriminelle miljø skulle sidde klar, er ikke særligt betryggende, såfremt Ekstra Bladet mener disse trusler er sande og alvorlige, vil jeg opfordre dem til at politianmelde sådanne, da vi jo lever I et retssamfund.
  3. Ekstra Bladets andre absurde påstande som er gentagelser fra tidligere artikler, har jeg klaget over i min klage af 29 okt. 2013.

Ekstra Bladet er tidligere adskillige gange blevet bedt om at fremsende beviser for disse vanvittige påstande, dog uden reaktion fra Ekstra Bladets side. Såfremt påstandende generelt skulle være sande, så havde jeg nok ikke haft en ren straffeattest hele mit liv. Dansk lov gælder vel stadig således, at man er uskyldig til man er dømt?
Jeg må derfor bede Ekstra Bladet fremsende dokumentation for deres påstande, eller dementere deres påstande. 




7/11-2013





_______________________________
Kristian Holm

./. venligst vend tilbage hvis i har brug for kopi af breve og e-mails mellem parterne.